Jeg er uddannet på henholdsvis Århus Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi (1979-1985).
Lys og bevægelse er det jeg søger i mine billeder, gennem hverdagen og mange af mine rejser.
Det lys som falder på ældgamle huse, det rustikke i en gammel dør eller en skæv lille gyde.
Min inspiration får jeg fra dansens væsen, som stadig findes på små steder rundt i verden. I flamigodansen når den er bedst, hvori musik, sang og unikke bevægelser går op i en højere helhed med lyset.
Min kunst bevæger sig gennem flere genre, da jeg hele tiden finder nye indgangsvinkler.
Alle øjne ser det samme, men opfattelsen er enestående.